Middagslur

De fleste børn sover et par timer over middag – børnene sover fordi at de er trætte og har brug for en pause. Der er mange forskellige holdninger til børns søvn i dag. Vores holdning er at børnene har brug for et hvil. Søvn er livsvigtigt for dem og det er med til at give sunde og glade børn.

Enkelte børn, der nærmer sig børnehavealderen, har måske ikke brug for så meget søvn, men vi anbefaler stadig et lille middagshvil. Det kan godt bare, være at hvile på sofaen med en bog eller måske en tegnefilm.

 

Uddrag af artikkel om børns søvn (fra fag og arbejde, juni 2010)

Et godt søvnmønster grundlægges i barndommen – og er en gave for livet. En god middagslur forbedrer nattesøvnen, fordi barnet har mere ud af sin dag og er mere naturligt træt om aftenen, hvorimod søvnunderskud øger produktionen af stresshormoner. Middagsluren må dog ikke ligge for tæt på barnets sengetid om aftenen. Derfor er det uheldigt hvis overtrætte børn falder i søvn på vej hjem i bilen sidst på dagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *